Haderslev Gymnastikforening

Information om tilmelding


Tilmelding til hold og onlinebetaling

Tilmelding til hold samt betaling af kontingent skal ske via hjemmesiden www.hg-gym.dk 

Er du en ny gymnast, der ikke tidligere har været medlem, kan du bruge denne ”trin for trin”-guide ved tilmelding. 

Bemærk, det er gymnastens navn, adresse og fødselsdato, der skal registreres. Mobil og email kan være forældres.
  1. Vælg  ”holdoversigt”
  2. Find det ønskede hold under de oplistede grupper
  3. Vælg ”holdet” 
  4. Indtast gymnastens personlige oplysninger: navn, adresse, postnummer og by, mobil, email samt fødselsdato
  5. Accepter handelsbetingelserne
  6. Vælg ”tilmeld”
  7. Du viderestilles automatisk til betalingsmodulet
  8. Vælg korttype: Dankort/visadankort + eDankort + Visa + Visa Electron + Mastercard + Maestro
  9. Indtast kortoplysninger (kortnummer, kortets udløbsdato/år samt kontrolkode)
  10. Vælg ”gennemfør betaling” og du vil få en email-bekræftelse på gymnastens betaling samt deltagelse på holdet. Nederst i samme mail oplyses dit brugernavn og adgangskode. Modtages e-mailen ikke, check venligst uønsket post/spamfolderen i dit mailsystem. Det er dette brugernavn og adgangskode, du skal bruge næste gang, du tilmelder dig eller skal opdatere dine kontaktoplysninger.

Tidligere gymnast/medlem


Såfremt du er tidligere gymnast/medlem følger du trin 1 til 3. Fra trin 4 tilmelder du dig via login med e-mail eller mobil samt adgangskode . Såfremt du har glemt adgangskoden - vælg ”glemt adgangskode”, og du vil få en ny kode tilsendt til mail eller mobil. Husk at markere handelsbetingelserne. Dernæst kan tilmelding foretages direkte ved indtastning på betalingen.


Forældre barn holdene

Ved forældre barn holdene – er det både barnet og forældre, der skal tilmeldes – og dette sker ved at såvel barn som forældre tilmeldes – dvs to tilmeldinger over to omgange med to betalinger.


Opdatering af oplysninger

Bemærk, det er vigtigt, at du sørger for at dine (og evt. dine børns) data altid er opdaterede. Kun hvis dataene er opdaterede, vil du kunne modtage evt. servicemeddelelser herunder aflysninger. Du opdaterer dine oplysninger ved login /profil.

Bemærk: Du kan altid ændre til et selvvalgt password efter login.


Venteliste

Ofte bliver enkelte hold overtegnet, og du kan opleve venteliste. Såfremt holdet er fyldt op, opfordrer vi til, at du vælger at blive noteret på venteliste – på den måde kan bestyrelsen/gruppeformanden nå at justere på holdene, så vi evt. kan optage fra ventelisterne. Tidligere års erfaring viser, at ventelisterne i praksis stort set ikke bliver en realitet. Vi anbefaler dog, at du hurtigst muligt tilmelder dig det ønskede hold. Ved optagelse fra venteliste vil du modtage en mail, og dernæst har du 72 timer til at logge på med dit brugernavn og foretage betalingen. Såfremt du ikke logger på og betaler indenfor fristen, vil næste ventelistedeltager blive kontaktet.

Bemærk: Du er ikke tilmeldt og sikret en plads på holdet før, betalingen er gennemført.


Ingen internetadgang

Såfremt du ikke har internetadgang samt mailadresse, kan du kontakte bestyrelsen eller gruppeformændene. Relevante telefonnumre fremgår bagerst i sæsonprogrammet.


Opstart

Holdene starter op i uge 36 medmindre, der er andet anført ved de enkelte hold.


Prøvegange

Du har mulighed for at afprøve et hold. Er holdet ikke noget for dig, mailer du blot inden d. 1 oktober 2023 til signe.elmstrom@hg-gym.dk - og du kan få pengene tilbage.



 
Bliv medlem
Info tekst
Bliv medlem
Kalender
Besøg vores side
Haderslev Gymnastikforening | Simmerstedvej 51 | 6100 Haderslev |